Køberrådgivning

PROFESSIONEL OG UVILDIG RÅDGIVNING VED KØB AF BOLIG

Når man køber bolig, er det ofte en særdeles stor beslutning, og du vil gerne sikre dig at du kommer bedst muligt i mål med din bolighandel.

Hos Boligkompagniet får du en uvildig, professionel rådgivning og vi hjælper vi dig igennem dit boligkøb fra A-Z. Lige fra besigtigelse af boligen til prisforhandling til gennemgang af alle handlens dokumenter og hele den juridiske del af købet.

Hos os får du en professionel og personlig rådgivning – en tovholder og støtte i hele den komplekse proces.

Vi er uddannede ejendomsmæglere, MDE, køberrådgivere med Tryghedsmærke (DE) og har mange års erfaring fra ejendomsmæglerbranchen.

Du vil fra starten af have tæt kontakt med din personlige rådgiver, Louise Bacher, som har været i branchen siden 1998 og som kender alle aspekter af en ejendomshandel. Louise sætter en ære i at hjælpe sine kunder bedst muligt, og engagerer sig altid fuldt ud i en opgave. Som person har Louise, et nysgerrigt sind, er meget løsningsorienteret og er af natur et positivt, grundigt og engageret menneske.

På udkig efter en bestemt type bolig?

Tilmeld vores køberkartotek og kom først i køen til nye boliger, der matcher netop dine søgekriterier.

Hvorfor vælge en køberrådgiver?

En køberrådgiver har spidskompetencer indenfor netop ejendomshandel, og er også uddannet ejendomsmægler, og har derfor stor erfaring for, hvordan boligmarkedet og bolighandler er skruet sammen – på begge sider af bordet.

En køberrådgiver er din personlige rådgiver og sparringspartner gennem et helt forløb omkring boligkøb. Dvs. du har også mulighed for at søge sparring og rådgivning inden der udarbejdes købsaftale på en ejendom, herunder vurdering af evt. mulig prisforhandling på ejendommen til stor økonomisk fordel, da en køberrådgiver i de fleste tilfælde kan opnå bedre forhandlingsresultater end boligkøberen selv.

For dig Som køber, gør det, at du vil opleve en stor tryghed gennem hele forløbet, og du har samme rådgiver ved din side fra den spæde begyndelse og frem til nøgleoverdragelsen.

Hos Boligkompagniet får du en personlig køberrådgiver som i mange tilfælde er tilgængelig såvel aften som i weekender.

Når man er i gang med at købe bolig, opstår der jævnligt spørgsmål, som det er vigtigt, man kan få svar på hurtigst muligt.

Hvad tilbyder vi?

Gennemgang af købsaftale og tilhørende dokumenter samt komplet juridisk sagsbehandling

I forbindelse med købsaftalen gennemgås alle relevante dokumenter, herunder servitutter, som kan være indskrænkende, kommunale dokumenter, dokumenter fra diverse foreninger, lokalplaner mm. Dette danner alt sammen grundlag for at sikre dig en professionel og grundig køberrådgivning, så du opnår et trygt boligkøb fra
A – Z.

Udover ovenstående står vi for udarbejdelse af dokumenter, berigtigelse, afslutning af handlen samt skøde og refusionsopgørelse.

Prisforhandling

Når du kigger på boliger, har de en udbudspris, som kan betragtes som sælgers tilbud til en potentiel køber. I mange tilfælde kan vi tilbyde at stå for at forhandle prisen på boligen, så vi sikrer dig den bedste pris.

Her hjælper vi med den rette strategi og øvrige nødvendige undersøgelser og overvejelser i forbindelse med en prisforhandling. Vi lægger os 100% i selen for at opnå den bedst mulige pris for dig som køber, og varetager udelukkende din interesse i forhandlingen.

Fordelen for dig ved at benytte en professionel køberrådgiver, er, at du – udover at slippe for en masse bekymringer – har mulighed for at spare mange penge på huskøbet. Lige præcis området omkring forhandling af prisen er et af vores spidskompetenceområder. Her er det af afgørende betydning, at vi har mange års erfaring fra sælgers side af bordet også – vi kender faldgruberne, forhandlingsmulighederne og er derfor i stand til at lægge en egnet strategi herfor.

Alt i forbindelse med ejendomshandlen klares med din køberrådgiver, og en boligadvokat er således unødvendig.

Kontakt os hvis du vil vide mere